Uge 2 - del 1
Herunder ses evalueringen af dagens undervisningsmodul:
Dagen startede med at vi havde en halv time tilbage i klassen (på skolen), hvor vi snakkede om hvad vi havde lavet i forløbet op til nu, samt at de fik udleveret en hand out hvor dagen blev beskrevet (formål, plan og forslag til spørgsmål).
Derefter tog vi bussen ud til Genbrugsstationen hvor vi tog op i Genbrugsstationens klasselokale. Her fik vi lidt mad og så fik vi en god snak om hvad vi skulle fokusere på. Der blev også lagt vægt på at børnene i fællesskab skulle snakke om hvordan man kunne skabe opmærksomhed på e-waste. Det tog lidt tid førend alle elever forstod dagens opgave. Der kunne jeg have været mere tydelig i opgavebeskrivelsen.
Efterfølgende gik eleverne ud på genbrugspladsen sammen med Kristina fra Økolariet og jeg selv (Thomas). Vi fik nogle gode snakke om hvad man gør med affald i Vejle, men også fik nogle snakke om hvordan man kunne undersøge opmærksomheden ved e-waste.
Det var kun et fåtal som ikke fik interviewet brugere og medarbejdere på genbrugspladsen og der kom rigtig mange erkendelser ud af disse interviews. F.eks. hvor e-waste kom hen efter det forlader Grnbrugspladsen i Vejle, men også hvad folks opmærksomhed er i forhold til e-waste og det forbrug vores samfund har.
Efterfølgende tog vi tilbage i klasseværelset på genbrugspladsen. Her fik vi nogle snakke om de interviews og observationer der var blevet foretaget.
Efter en våd bustur hjem til skolen, tog vi en sidste snak i klassen (på skolen) hvor jeg en sidste gang fik opfordret til at få nedskrevet den data og de reflektioner børnene havde fået og foretaget i løbet af dagen.
Herunder ses billeder fra dagen på grnbrugspladsen